De bedste tips til at bruge bryngel korrekt

Brow gel er uundværlig, når du vil skabe velformede, holdbare bryn – men hvordan sikrer du det bedste resultat? Fra påføringsteknik til mængde og rækkefølge i din rutine kan små justeringer gøre en stor forskel. Uanset om du bruger en klar eller pigmenteret gel, handler det om at få mest muligt ud af produktet, så dine bryn holder formen hele dagen. Her får du de bedste tips til at optimere din brow gel-rutine og skabe et naturligt, veldefineret look.
Bruger du Brow Gel Clear, så dyp børsten godt i produktet og arbejd det grundigt ind i brynhårene. Påfør perlen af produkt, der sidder for enden af børsten, direkte på brynet. På den måde sikrer du, at du får maksimalt ud af dit produkt. Det er bedre at påføre lidt ekstra for at sikre, at hårene får nok produkt til at blive, hvor de skal.
Hvis du derimod bruger en pigmenteret bryn gel, som Brow Gel Brown eller Brow Gel Taupe, så start på midten af brynet og arbejd farven udad. På den måde får du et jævnt resultat uden for meget produkt i fronten. Brug derefter resterne på børsten til forsigtigt at definere starten af brynet for et blødt og naturligt look.
Har du også selv for vane at skrabe produkt af på kanten, når du åbner det? Så er det tid til en opgradering af din rutine. Vores produkter er designet til at give dig netop den mængde af produktet du skal bruge til hvert strøg. Der er derfor ingen grund til at skrabe noget af påføringsbørsten, for du mister kun hold og tilføjer mulighed for at produktet tørrer ud i kanten - hvilket i sidste ende mindsker dit produkts holdbarhed.
Faktisk bruger mange for lidt produkt, hvilket kan gøre det svært at holde brynene på plads hele dagen. Det er bedre at påføre lidt ekstra for at sikre, at hårene får nok produkt til at blive, hvor de skal. Og bare roligt, du får ikke klistret eller fnullerbryn af vores produkter!
Har du ikke helt fundet den gyldne vej til det perfekte brynlook, så prøv at byt om på din makeuprutines rækkefølge. Hvis du altid slutter af med at påføre dine brynprodukter og du synes din foundation eller pudder går i karambolage med produkterne, så start med brynene i stedet. På den måde ved du lige præcis hvor dine bryn går til og kan derfor arbejde uden om dem.
Vi ser også flere og flere, der bytter rundt på Brow Sculptor og Brow gel. Altså sætter brynene først og derefter tilføjer hårstråslignende streger. Det giver et rigtig fint afdæmpet og naturligt look.
Regler er til for at blive brudt, så leg med det og find din personlige måde at gøre det på.